C5 2010 Grundpakke - download version
Microsoft Dynamics C5 grundpakken:
Microsoft Dynamics C5 grundpakken får dig godt i gang med det meste:
C5 Grundpakken kan klare det meste af det, de fleste har brug for i første omgang. Med en databasekapacitet på 45 Mb indbefatter pakken følgende centrale moduler og basis-funktionaliteter:
Finans-modul:
Her er en kontoplan, hvor du kan oprette op til 300 finanskonti, et ubegrænset antal regnskabsperioder og momskoder. Bogføring af bilag kan ske i almindelige og stående kassekladder. Og du kan udskrive forskellige finansrapporter og balancer.
Debitor-modul:
Her kan du oprette kartotek med op til 100 kunder, fakturere med og uden brug af lagermodulets varenumre. Du kan gøre brug af elektronisk udveksling af faktura (OIOUBL-funktionalitet) – og det er også muligt at foretage rentetilskrivning, udskrive rentenotaer og rykkere. Endelig kan du bruge denne funktion til bla at udskrive saldolister og kontoudtog.
Kreditor-modul:
Her kan du oprette kartotek med op til 100 leverandører og registrere købsfakturaer, udskrive saldolister og udskrifter med fx forfaldne åbne poster til brug ved betaling.
Lager-modul:
Her kan du registrere op til 300 varenumre. Du kan arbejde med varer såvel som ydelser, og du kan angive en kostpris og flere salgspriser til hver vare/ydelse, hvis du har behov for at prisdifferentiere.
I lagerkladderne kan du desuden registrere lagerreguleringer, opdatere kost- og salgspriser vha. prisopdateringskørsler. Endelig kan du udskrive lageroptællingslister mm.
Du kan udbygge C5 grundpakken med tillægsmoduler.
Systemet kan målrettes til et utal af brancher inden for service handel/engros, håndværk og industri. Din virksomheds opgaver afgør, hvilke ekstra moduler du skal have - og løsningerne kan tilpasses helt ned på opgaveniveau.Herudover kan du tilkøbe en række moduler:
- Debitor - når du får flere og flere kunder, der gerne skal betale - til tiden
- eHandel - når du skal lave forretning på internettet
- Finans - når du får brug for mere avanceret økonomistyring
- Indkøb - når du skal i gang med mere struktureret indkøbsstyring
- Kreditor - når du får flere og flere leverandører at holde styr på
- Lager - når du får mere end 300 varenumre eller på anden måde brug for mere avanceret og differentieret lagerstyring
- Løn - når det bliver bedre og billigere selv at styre lønadministrationen
- Projekt - når du har forretning med mange projekter, mange deltagere og/eller delprocesser, der kan være svære at holde styr på
- Salgsordre - når du skal have styring og overblik over alle ordrerne
